Sæt ofret i centrum..

"Sæt ofret i Centrum", er et fotoprojekt, der blev idé-genereret og søsat af fotograferne Jiri Thomas Kjeldgaard og Ricky Sam Winther.

Man siger at vi mennesker er mest aktive i den kreative hjernehalvdel, i minutterne lige inden vi falder i søvn…Netop derfor har vi hver vores lille lommebog liggende på natbordet ved siden af sengen...så er den altid klar når de vilde idéer dukker op…og det gør de :-)

I sommeren 2011, dukkede der netop sådan en lille idé op; Kunne man finde et antal personer der havde været udsat for vold og som ville gå med til at lade sig sminke, som de så ud lige efter overfaldet, for derefter at lade sig fotografere og ikke mindst udstille?

Vi ønskede med dette projekt ikke, at lave stor fotokunst, der skulle analyseres for teknikken bag. Vi ønskede at provokere. Vi ønskede at skabe opmærksomhed, skabe væmmelse, skabe debat og ikke mindst, skabe bevidsthed omkring de mange ofre for vold der er, selv i vores lille Danmark. 



En idé bliver til virkelighed

Rent praktisk var der nogle ting vi ikke selv kunne stå for, bla. at genskabe ofrenes udseende, fra deres møde med voldsudøveren. Et møde blev sat i stand med den super dygtige makeup artist, Louise Navntoft Hørup, “By Navntoft” i Vejle. Vi mødtes med hende på en café i Aalborg og fremlagde det hele for hende. Hun var straks fyr og flamme og sagde ja med det samme…uden helt at vide hvad hun havde sagt ja til. Udfordringer fik hun ihvertfald nok af :-)

Vi tog kontakt til foreningen Hjælp voldsofre og de var med på idéen, henover de næste 18 måneder, blev vi så præsenteret for 12 fantastiske personer, der alle har haft volden helt tæt inde på livet. 12 personer der meget overraskende, udviste utroligt meget livsglæde. Du kan se meget mere om foreningen og projektet lige her: Hjælp Voldsofre


 

Using Format